HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S er totalentreprenør på Leasing Fyns nye administrationsbygning beliggende på det fremtrædende hjørne mellem Vestre Boulevard, Faaborgvej og Bondovej i Odense SV. Det nye domicil er opført i to etager med halv kælder, og konstruktionen er udført i betonelementer, som bliver skalmuret og pudset med indfarvet tyndpuds.
Arkitekten har fået sin inspiration fra de fire verdenshjørner, da han skulle tegne bygningen. Det har resulteret i, at bygningen har fået en stor og toneangivende glasfacade mod nord, hvor der mod syd i stedet vil være mindre glasarealer. Lyset har her spillet en stor rolle, da man på den nordlige side, som normalt er det mørke verdenshjørne, har ønsket at lukke så meget naturligt lys ind som muligt. Hvorimod man på sydsiden har valgt et mindre glasareal.
Indvendigt indrettes bygningen i åbent kontorlandskab opdelt i forskellige afdelinger. Derudover kommer bygningen til at indeholde en lys kantine og stort auditorium, samt elevator af hensyn til tilgængelighed. Bygningen kommer til at indeholde 1545 velindrettede kvadratmeter, som medarbejderne fremover kan boltre sig på, og Leasing Fyn glæder sig til at tage deres nye, lækre domicil i brug i januar 2017:
”Efter at have udbudt opgaven med at opføre vores nye forretningsdomicil i Odense i licitation valgte vi HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S som hovedentreprenør, da de fremkom med det mest konkurrencedygtige tilbud. Det har vi ikke fortrudt. Vi er kommet godt igennem byggeprocessen med en god byggestyring og et godt samarbejde, og vi har hele tiden følt os meget trygge ved at overlade opgaven til HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S.”
Kurt Madsen, direktør,
Leasing Fyn Bank A/S